Engelsk på alle universiteter

9 sep 2011 I Debatter og kronikker, Reformer

Hvis vi vil leve af viden i fremtiden, så er vi nødt til at gøre op med den provinsielle organisationskultur på de danske universiteter.

Med et velfærds- og lønniveau i Danmark, der i et globalt perspektiv er attraktivt, burde det være muligt at tiltrække nogle af de bedste forskere og studerende fra hele verden til de danske universiteter. Det er nødvendigt, hvis vi mener, at Danmark skal leve af viden i fremtiden.

Desværre halter det med organisationskulturen på vores universiteter, der har svært ved at leve op til ledelsernes fine målsætninger om international anerkendelse og bedre ranking i praksis. De internationale forskere er mange steder sat uden for indflydelse, fordi arbejdet i de kollegiale organer såsom Akademisk Råd og samarbejdsudvalg fortsat foregår på dansk.

Dette fører til en ærgerlig marginalisering af de internationale forskere, der som konsekvens heraf blot passer deres eget forskningsprojekt og ikke tager et medansvar for at udvikle universiteterne. Det er trist, fordi de ofte er de bedste på deres felt, og fordi de ligger inde med værdifulde erfaringer, som vi kunne bruge til at udvikle de danske universiteter.

Imens kæmper administrationerne en forgæves kamp med at få oversat hjemmesider, nyhedsbreve og tusindvis af interne dokumenter til engelsk. Dette er en umulig opgave, for vores otte universiteter er i dag blandt de største arbejdspladser i Danmark.

Allerede med det nuværende antal internationale studerende og forskere bør alt være tilgængeligt på både dansk og engelsk, hvilket er ekstremt ressourcekrævende, fordi enhver ændring i et dokument skal konsekvensrettes i den engelske version. Dette dobbeltarbejde kunne fjernes, hvis universiteterne havde modet til at indføre engelsk som koncernsprog, og at Universitets- og Bygningsstyrelsen gjorde det samme i sin kommunikation med universiteterne.

Sprogbarriere
Mange danske studerende fravælger at tage fag på engelsk, ikke af magelighed, men af frygt for at sprogbarrieren vil give dem en lavere karakter ved eksamensbordet. Derfor efterspørges der ikke undervisning på engelsk fra de studerendes side, og derfor tør universiteterne ikke udbyde hele fag på engelsk, af frygt for at de studerende så flytter til nabouniversitetet og læser faget på dansk. Det er en forkert udvikling, for alle anerkender vigtigheden af sprogkompetencer i en globaliseret vidensøkonomi.

Løsningen er nærliggende. For det første må alle universiteter pålægges at indføre engelsk som koncernsprog. For det andet må universiteterne pålægges at udbyde alle fag på kandidat- og masteruddannelserne på engelsk i stedet for på dansk. Dette initiativ skal naturligvis følges op med midler, så universiteterne kan tilbyde alle ansatte og studerende intensiv engelskundervisning.

Hvis vi vil leve af viden i fremtiden, så er vi nødt til at gøre op med den provinsielle organisationskultur på de danske universiteter.

Af: Sofie Carsten Nielsen, folketingskandidat (R)
Bragt i Information d. 8. september 2011.