Grundlovstale 2014

5 jun 2014 I Taler


Festdag og eftertanke

En festdag for demokratiet.

Sådan tænker de fleste af os om Grundlovsdag.

Hvert år glæder jeg mig.

 

Og hvert år er dagen også en lejlighed til at stoppe op og give plads til eftertanke og dialog om demokratiet og det fælles, vi har.

Der har været flere af sådan mærkedage på det seneste.

4. maj med lys i vinduerne til minde om alle dem, som turde, og som havde modet, da det var allersværest.

Det holder aldrig op med at være en højtidelig dag for mig.

Og den 25. maj med valg til europaparlamentsvalget.
Også en festdag.

En glad dag for mig, fordi jeg tror på den europæiske idé.

Og en god dag for Radikale Venstre, som igen fik sæde i parlamentet. Det huer os ikke at stå på sidelinjen, kan jeg godt afsløre!

Men europaparlamentsvalget gav selvfølgelig også stof til eftertanke.

 

Hvorfor er der – rundt om i Europa og også herhjemme – så mange, som ikke har den store fidus til det europæiske samarbejde?

Som hellere vil slå i bakgear end at finde vejen fremad?

Det har fyldt en del hos mig i den seneste tid og vil også fylde en del i denne tale.

 

EU’s udfordringer

En vigtig del af svaret handler om, at vi ikke har lyttet nok til de bekymringer, som folk har.

Det kan lyde som en floskel. Men det er ikke tilfældet.

Jeg mener det ganske alvorligt.

Jeg mener, at vi grundlæggende har forsømt at anerkende, at det er med god grund, at maleren, bygningsarbejderen og lastbilchaufføren er bekymret for sit job.

At det er forståeligt, når de ser med uro på de østeuropæere, der står klar til at arbejde flere timer, og til en lavere løn, end hvad der er normalt i Danmark.

Hvorfor har vi forsømt at anerkende den bekymring klart?

Jeg tror, det hænger sammen med, at vores politiske kultur ikke levner meget plads til nuancer og til tvivl.

Der er ikke megen plads til, at mønten kan have både en forside og en bagside.

At der kan være fordele og ulemper forbundet med det indre marked, for eksempel.

 

Hvis ikke man har enkle og utvetydige løsninger på problemerne, kan de to minutters revolver-interview på TV2 News blive en mindre katastrofe.

Som oven i købet kan køre i loop på sendefladen en hel dag.

Det er den virkelighed, alle politikere lever i. Men jeg vil ikke placere aben hos medierne. For det er vores ansvar som politikere at levere mere end det.

Vi skal styrke den demokratiske samtale.
Vi skal kæmpe for en åben dialog, hvor svar og positioner ikke er givet på forhånd.

Og vi skal – for at sige det som der er – insistere på, at den demokratiske debat i højere grad handler om betalingsbalance og beskæftigelse end om boxershorts og bilag.

 

Globalisering

Lad mig prøve her at sige lidt om, hvordan jeg ser de udfordringer, som Europa og Danmark står over for. Med de nuancer, som jeg mener, må høre med.

Social dumping har fyldt meget i debatten.

Og lad mig sige med det samme: Radikale Venstre og jeg tager skarp afstand fra lønninger på 30-40 kr. i timen i Danmark.

Mange har ønsket at skyde os andre holdninger i skoene, så der er nok grund til at slå det fast.

Jeg bakker fuldt op om fagbevægelsen og det organiserede arbejdsmarkeds indsats for at sikre ordentlige vilkår på det danske arbejdsmarked.

Sådan som vores parter har gjort det i mere end 100 år.

Og jeg er stolt af at sidde med i en regering, som har opprioriteret kontrolindsatsen på den ene finanslov efter den anden, så vi kommer snyd og svindel til livs.

Men vi må også være ærlige og sige, at vi ikke har fat i det mere grundlæggende problem, hvis vi blot taler om snyd og svindel.

 

Det ved maleren, bygningsarbejderen og lastbilchaufføren godt.

For mange litauere og polakker arbejder gladelig – og hårdt – for en løn, der ligger i underkanten af, hvad danskere kan eller vil klare sig for.

Industriens medarbejdere kender også godt til problemet.

Industrien har gennem årtier oplevet en parallel til den udvikling, som serviceerhvervene nu står midt i.

Mange arbejdspladser er tabt til Asien, hvor medarbejdere og produktion er billigere.

 

Presset er i sidste ende globalt og ikke et resultat af den frie bevægelighed i EU.

Jeg synes, at vi har brug for at hæve blikket og se problemstillingen i et globalt perspektiv.

For det er ad den vej, vi skal finde løsningerne. Med afsæt i de arbejdspladser, som også er kommet til. Det vender jeg tilbage til.

Først må vi blive enige om at tale om udfordringerne som et fælles anliggende.

Globaliseringen er et vilkår. Ikke et tagselvbord af muligheder.

Men det er heller ikke et onde, vi skal bekæmpe med næb og kløer.

 

Vi skylder hinanden at anerkende, at mønten har to sider: at der lige nu i Danmark er nogle, som taber på globaliseringen, mens andre vinder.

Den problemstilling er større end EU. Selv om den også fylder godt i EU-debatten.

Der vil nok være dem, som mener, at mit parti har været lidt for forelsket i blå strømper med stjerner på.

Men det er nu ikke blind kærlighed! Jeg ved godt, at EU er ikke perfekt.

Men vi kan ikke klare os uden.

 

At sætte tiden i stå er ikke en mulighed

Jeg har ikke alle svarene på vores udfordringer.
Vi har brug for, at alle gode kræfter tænker med.

Sådan som gode kræfter slog sig sammen og så sent som i går fandt en løsning, så Danish Crown-slagteriet på Bornholm kan overleve.

Det gjorde mig utrolig glad.

Og en ting ved jeg: At sætte tiden i stå nytter ikke. At vende verden og Europa ryggen nytter ikke.

 

I valgkampen blev et velfærdsforbehold foreslået fra flere sider.

Det er efter min mening et forsøg på at sætte tiden i stå.

For hvad skal præmissen da være for ikke at give EU-borgerne adgang til velfærdsydelser?

Skal vi fritage dem fra at betale skat?

Det vil da give en helt ny dimension til diskussionen om social dumping.

Eller skal vi sætte en stopper for, at man som europæer som en helt naturlig ting kan bo og arbejde i et andet europæisk land?

I dag er der altså mere end 50.000 danskere, som gør det. Jeg savner i ikke bilkøerne ved grænsen.

Og jeg drømmer ikke om besværlige ansøgningsprocedurer for at studere eller arbejde i et andet EU-land.

Jeg glæder mig over de landvindinger, vi har nået, som hver dag skaber flere muligheder for mennesker.

500.000 danske arbejdspladser i Danmark skyldes det indre marked.

 

Så jeg vil ikke skrue tiden tilbage.

Jeg vil løse problemerne i den virkelighed, som findes nu.

Jeg vil præge EU-samarbejdet og tale med jer og alle andre om de visioner, vi skal have.

Det kan godt være, at vi skal styrke respekten for vores velfærdsmodel i EU. I et langsigtet perspektiv.

Eksport af velfærdsydelser er ikke et problem i dag.

 

Men det er da kun fornuftigt, at vi kan tale om fremtiden på den lange bane og have initiativet og engagementet til at forfølge en dagsorden i EU, der hvor vi frygter, at udfordringer kan komme.

Men lad os tage fat på det indefra, i stedet for at søge væk og ud.

 

Jeg tror på fremtiden

Jeg tror på fremtiden.
Jeg tror på, at fremtiden bringer nye muligheder, hvis vi opsøger dem.
Det kommer ikke af sig selv, og vejen ligger ikke klar for os.
Den skal vi finde.

Jeg synes, at jeg har noget at have optimismen i.

For ser man på danmarkshistorien, så mener jeg, at danskerne på epokegørende tidspunkter har fundet vejen frem i en ny virkelighed i stedet for at for at forsøge at sætte uret i stå.

 

Det er ikke første gang, at Danmark oplever et pres fra omverdenen, sådan som globaliseringen presser os nu.

Et godt eksempel er det, som af nogle kaldes ’den første globalisering’, hvor et udbygget jernbanenet og dampskibe på verdenshavene lagde dansk landbrug åbent for en hidtil uset international konkurrence.

Det danske svar var ikke at vende verden ryggen og tro, at vi kunne holde konkurrencen ude.

Svaret blev andelsbevægelsen. En ny forretningsmodel, et mere professionelt landbrug, der kunne opnå stordriftsfordele.

 

Det har næppe været en smertefri omstilling for alle.

Men det vidner om en opfindsomhed og en vilje til at finde løsninger, som jeg forbinder tæt med Danmark.

Og ikke ulig det, vi har oplevet i industrien i de seneste årtier.

Produktion er en langt mere avanceret affære i dag end for tyve år siden.
Nogle job er tabt, men andre er vundet ved, at industrien har omstillet sig og medarbejderne med.

I driver Danmark. Det har jeg stor respekt for.

 

Derfor tror jeg på fremtiden.
Men jeg har brug for jer.
Vi har brug for hinanden.
For vi skal finde løsningerne sammen.

 

Uddannelse, viden og gode idéer

Vi skal finde vores vej.
Det svar, som andelsbevægelsen var i 1870’erne. Det svar ligger ikke fikst og færdigt i dag.

Men jeg har en idé om, hvad ingredienserne er:

Det er uddannelse.
Det er viden.
Og det er opfindsomhed og gode idéer

Regeringen har satset massivt på uddannelse, siden den kom til.

 

Folkeskolereform, erhvervsuddannelsesreform, penge til at optage flere studerende på de videregående uddannelser end nogensinde før.

Det er jo netop et udtryk for, at vi tager meget alvorligt, at det er vores dygtighed, som vi skal leve af i fremtiden.

Det kræver dygtige medarbejdere, gode ideer og en effektiv produktion.

Alt sammen noget, som understøttes af et uddannelsessystem af høj kvalitet.

I de glade dage med højkonjunktur, friværdi og en statsminister, som ville skrive de økonomiske lærebøger om, var der dem, som troede, at vi i Danmark skulle leve af viden alene.

I karikaturen nippede nogle af dem til kaffe latte og kom vist også fra mit parti. Uanset hvem de var: de tog fejl.

Vi skal ikke alle være akademikere.
Og det ville godt nok også være kedeligt.

Men alle skal have en god uddannelse, som vi kan bruge til noget, og som giver hver enkelt af os gode kort på hånden i forhold til at få et godt arbejdsliv, som understøtter en god tilværelse.

Det er håndværksfagene faktisk ret gode til.

 

Men vi skal have flere til at vælge dem.

Og så skal de uddannelser, som jeg har ansvaret for – og især de længste af dem – lære mere af håndværksfagene: de skal blive bedre til at klæde de unge på til det arbejdsliv, som følger efter studierne.

Og så skal vi sørge for at jobbene er der.

Vi må ikke forsømme at sikre de gode betingelser for, at virksomheder kan producere i Danmark og skabe job i Danmark.

Heri ligger nøglen til, at vi i fremtiden kan opretholde det gode samfund, vi har i dag.

 

Hvor uddannelse og beskæftigelse er privilegier, som alle har del i.
Hvor velfærdssamfundet fornyes og bevares.
Hvor det er trygt at vokse op, og hvor mulighederne er mange.

Det er netop det, som denne regering har arbejdet stenhårdt for. Gennem en lang række af reformer.

Og jeg tager hatten af for vores statsminister, som er gået forrest i det arbejde.
Også når beslutningerne har været vanskelige.

For det har ikke altid været populære beslutninger.

Men det er med Danmarks og danskernes bedste for øje, at hver beslutning træffes.

 

Resultaterne begynder også at vise sig.

Væksten er kommet i gang.

Der skabes flere arbejdspladser.

Beskæftigelsen stiger.

Og ledigheden falder.

Vores indsats betaler sig.

 

Vi skal have Europa med

Men vores indsats gør det ikke alene.

De andre europæiske lande de samme udfordringer som os.

Derfor er EU også en del af løsningen.

Det er de andre europæiske lande, vi handler mest med.

Og det er de andre europæiske lande, vi har det stærkeste værdifællesskab med.

Hvis Europa står stærkere, står Danmark stærkere.

Det er her, EU skal lægge sine kræfter: I at sikre et stærkt Europa i fremtiden.

 

Ligesom for Danmark handler det for EU om at stille spørgsmålet: ”Hvor skal de nye job komme fra”.

Det indre marked er en forudsætning for mange virksomheder i Europa i dag.

At det fungerer skal selvfølgelig have vores bevågenhed.

Og vi skal lave de justeringer, der er behov for.

Men det næste skridt for EU er at få et større fokus på den verden, Europa befinder sig i.

Nogen har engang sagt, at EU skal være ’big on big things and small on small things’.

 

Det er tid til at tage fat på de store ting:

Hvordan får vi de bedste betingelser for de små- og mellemstore virksomheder, som vi har mange af i Europa?

Hvordan får vi omsat nye ideer og viden til virksomheder og vækst?

Hvordan bliver vi uafhængige af Putins gas?

 

God grundlovsdag

Der er nok af store spørgsmål at tage fat på.
Mange udfordringer, som kalder på vores opmærksomhed.
Både herhjemme og i Europa.

Jeg tørster efter at tage de diskussioner og gøre det arbejde, som skal til.
I samarbejde med dem, som vil.
Uden vante positioner og rygmarvsreaktioner.
For jeg mener, vi har brug for det. Og jeg ved, vi har gjort det før. Sammen.

God grundlovsdag til jer alle.